Præmature børn i skolen: Hvad skal lærere og forældre være opmærksomme på?

Hvad kan det betyde for skoledagen at være født for tidligt? I denne serie ser vi på nyere danske, svenske og finske studier om præmature børn i skolealderen. De tre indlæg kan læses hver for sig, men hænger sammen: Første del handler om skolepræstationer, anden del om støtte og funktion i hverdagen, og tredje del om variation, udvikling og skolens opmærksomhed.

Kan fødselsugen fortælle os, hvordan et barn vil klare skolen? Ikke alene. Nyere nordiske studier viser tydeligt, at præmature børn ikke udgør en ensartet gruppe. Risikoen for vanskeligheder stiger gennemsnitligt, jo tidligere barnet er født, men gestationsalderen kan ikke alene fortælle, hvordan et bestemt barn fungerer i skolen. Opmærksomheden er heller ikke kun relevant for de allertidligst fødte: Et svensk landsdækkende kohortestudie fandt højere risiko for motoriske, kognitive, epileptiske, synsmæssige og høremæssige vanskeligheder frem til 16-årsalderen hos både moderat præmature børn født i uge 32–33 og sent præmature børn født i uge 34–36 end hos børn født i uge 39–40. Risikoen faldt gradvist med stigende gestationsalder (Mitha et al., 2024).

I den svenske EXPRESS-opfølgning havde 37,4 procent af børn født før uge 27 moderate eller svære neuroudviklingsmæssige vanskeligheder ved 12-årsalderen mod 4,6 procent af de terminsfødte børn. Forekomsten af blandt andet ADHD, autismespektrumforstyrrelse, udviklingsmæssig koordinationsforstyrrelse og adfærdsproblemer var også højere, og flere vanskeligheder optrådte ofte samtidigt (Serenius et al., 2026). Studiet undersøger imidlertid ikke direkte børnenes deltagelse, støttebehov eller egne oplevelser af skolen.

En engangsvurdering fortæller ikke alt. Tilsammen taler studierne for at følge barnets behov over tid – og for ikke at forveksle gode resultater med fravær af støttebehov. De svenske skoledata viser stor variation: Nogle ekstremt præmature børn opnår gode faglige resultater, mens andre har omfattende vanskeligheder (Kaul et al., 2026). Det finske registerstudie finder både markant mere specialundervisning og kun små karakterforskelle blandt præmaturt fødte i almenundervisning (Alenius et al., 2023). Og i PIPARI-studiet kunne alderssvarende præstationer forekomme samtidig med et større støttebehov (Nyman et al., 2019). Tidlige mål giver heller ikke hele svaret: En nyere PIPARI-opfølgning viser, at tidlige sprogfærdigheder kan bidrage til at forudsige læseforståelse, men ikke finder alle børn med senere vanskeligheder (Joensuu et al., 2026). Den danske temarapport finder forskellige mønstre ved ind- og udskoling. Da undersøgelserne registrerer forskellige forhold, viser de dog ikke i sig selv, hvordan det enkelte barns profil ændrer sig gennem skoleforløbet (Pommerencke et al., 2024).

I praksis kan skolen være nysgerrig på både det synlige og det mere stille: arbejdstempo, behov for gentagelser, evnen til at bevare overblik, motorisk belastning, deltagelse i fællesskabet og den energi, barnet bruger på en almindelig skoledag. Et barn, der ikke skaber uro, kan stadig være på overarbejde. Omvendt skal almindelige skoleudfordringer ikke automatisk forklares med præmaturitet.

Den nordiske forskning understøtter tre enkle principper: Se på barnets aktuelle funktion frem for fødselshistorien alene. Vurder både resultaterne og den indsats, de kræver. Følg udviklingen over tid, fordi behov kan ændre karakter i takt med skolens krav.

Kort opsummering:

  • Præmature børn udgør ikke én ensartet gruppe

  • To børn med samme gestationsalder kan have meget forskellige styrker og udfordringer

  • Skolens opmærksomhed bør rette sig mod barnets aktuelle funktion frem for fødselshistorien alene

  • Både faglige resultater, trivsel og støttebehov bør følges over tid.

Serien viser samlet, at mange præmature børn klarer sig godt, mens nogle har brug for støtte til faglige, motoriske, kognitive eller sociale krav. Der mangler fortsat mere nordisk forskning i børnenes egne skoleoplevelser og i, hvordan støtte konkret virker i nordiske skoler.

Læs også seriens første indlæg om skolepræstationer og det andet indlæg om støttebehov bag alderssvarende resultater.

Kilder

Alenius, S., Kajantie, E., Sund, R., Nurhonen, M., Haaramo, P., Näsänen-Gilmore, P., Lemola, S., Räikkönen, K., Schnitzlein, D. D., Wolke, D., Gissler, M. og Hovi, P. (2023). School grades and educational attainments of adolescents and young adults born preterm. Scientific Reports, 13, 231. DOI: 10.1038/s41598-022-27295-4.

Joensuu, E., Munck, P., Nyman, A., Lapinleimu, H., Haataja, L. og Stolt, S. (2026). Language skills at 2 years predict reading comprehension at 11 in children born very preterm – a longitudinal cohort study. Child Neuropsychology, 32(3), 415–430. DOI: 10.1080/09297049.2025.2566096.

Kaul, Y. F., Johansson, M., Haavisto, A., Ådén, U., Källén, K., Abrahamsson, T., Farooqi, A., Ley, D., Sävman, K., Ohlin, A., Hellgren, K., Serenius, F. og Thorell, L. B. (2026). Academic achievement in children born extremely preterm: a cohort study. Archives of Disease in Childhood: Fetal and Neonatal Edition. Online ahead of print. DOI: 10.1136/archdischild-2025-329756.

Mitha, A., Chen, R., Razaz, N., Johansson, S., Stephansson, O., Altman, M. og Bolk, J. (2024). Neurological development in children born moderately or late preterm: national cohort study. BMJ, 384, e075630. DOI: 10.1136/bmj-2023-075630.

Nyman, A., Korhonen, T., Lehtonen, L., Haataja, L. og PIPARI Study Group (2019). School performance is age appropriate with support services in very preterm children at 11 years of age. Acta Paediatrica, 108(9), 1669–1676. DOI: 10.1111/apa.14763.

Pommerencke, L. M., Carlsson, R. R., Jørgensen, S. E. og Pedersen, T. P. (2024). Tidligt fødte børns udvikling, trivsel og sundhed ved ind- og udskolingsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Serenius, F., Abrahamsson, T., Ådén, U., Hellgren, K., Sävman, K., Ohlin, A., Ley, D., Hellström Westas, L., Farooqi, A., Källén, K. og Thorell, L. B. (2026). Neurodevelopmental Outcomes 12 Years After Extremely Preterm Birth in Sweden. Pediatrics, 157(3), e2025073742. DOI: 10.1542/peds.2025-073742.

Næste
Næste

Når barnet klarer sig fagligt – og stadig har brug for støtte