Hvad kan det betyde for skoledagen at være født for tidligt? I denne serie ser vi på nyere danske, svenske og finske studier om præmature børn i skolealderen. De tre indlæg kan læses hver for sig, men hænger sammen: Første del handler om skolepræstationer, anden del om støtte og funktion i hverdagen, og tredje del om variation, udvikling og skolens opmærksomhed.
Et barn kan opnå alderssvarende faglige resultater og samtidig have behov for betydelig støtte. Det er en central pointe i nyere skandinavisk forskning og en vigtig nøgle til at forstå de præmature børn, hvis vanskeligheder ikke umiddelbart ses i karakterer eller testresultater.
I det finske PIPARI-studie blev 123 meget præmature børn sammenlignet med 133 terminsfødte børn ved 11-årsalderen. Efter at børn med IQ under 70 var udelukket, blev de præmature børns skolefærdigheder og funktion i klassen vurderet som alderssvarende. Alligevel havde 40 procent modtaget mindst én støtteydelse, sammenlignet med 26 procent af kontrolbørnene (Nyman et al., 2019). Resultaterne viser, at alderssvarende skolefærdigheder kan forekomme samtidig med et større støttebehov, men studiet kan ikke afgøre, i hvilken grad støtten forklarer de faglige resultater.
Nyman et al. (2019) fandt desuden, at de meget præmature børns lærerbedømte sociale færdigheder og færdigheder i gruppearbejde var sammenlignelige med kontrolgruppens. Børnene så således på gruppeniveau ud til at fungere godt i klassens sociale situationer. Studiet belyser dog lærernes vurdering af funktion i klassen og kan ikke i sig selv sige noget om børnenes egne oplevelser af venskaber, tilhørsforhold eller social belastning.
Støttebehovet kan også ændre sig, når skolens krav bliver mere specifikke. I en anden finsk PIPARI-opfølgning forklarede sprogfærdigheder ved 2 år en væsentlig del af variationen i læseforståelse ved 11 år, men de tidlige mål fandt ikke alle børn med senere vanskeligheder (Joensuu et al., 2026). Tidlig vurdering kan derfor bidrage med vigtig viden, men kan ikke erstatte løbende opfølgning af barnets læseudvikling.
Hvad kan være relevant at få øje på allerede ved skolestart? Den danske temarapport finder forskelle inden for syn, hørelse, motorik, sprog, vækst og relationer til jævnaldrende (Pommerencke et al., 2024). De registrerede forhold kan have betydning for barnets muligheder for at kommunikere, bevæge sig og deltage i skoledagen. Oplysningerne om relationer gør også rapporten relevant for skolens sociale liv. Men de stammer fra sundhedsplejerskens indskolingsundersøgelse: De måler ikke direkte, hvordan barnet oplever venskaber, tilhørsforhold eller deltagelse i klassens fællesskab. Ved udskolingen fandt rapporten ikke de samme brede forskelle. Det er dog ikke i sig selv et billede af det enkelte barns sociale udvikling, fordi undersøgelserne på de to klassetrin registrerer forskellige forhold.
Den svenske EXPRESS-opfølgning viser desuden, at kognitive, motoriske og neuropsykiatriske vanskeligheder forekommer hyppigere hos ekstremt præmature børn og ofte optræder samtidigt (Serenius et al., 2026). Når flere vanskeligheder forekommer hos det samme barn, kan de samlet være relevante for barnets skolegang. Studiet undersøger dog ikke direkte, hvordan belastningen opleves i skoledagen, eller om mindre vanskeligheder tilsammen gør skoledagen mere krævende.
For skolen er spørgsmålet derfor ikke kun, om barnet når de faglige mål. Det er også relevant at undersøge, hvor meget støtte, tid og energi det kræver. Har barnet brug for gentagelser, korte instruktioner, ekstra bearbejdningstid, hjælp til at komme i gang eller pauser for at kunne deltage? Når støtten virker, kan behovet blive mindre synligt – men ikke nødvendigvis mindre reelt.
Første indlæg i serien handlede om faglige resultater. I tredje indlæg ser vi på variationen mellem børnene og på, hvad skolen konkret kan være opmærksom på over tid.
Kilder
Joensuu, E., Munck, P., Nyman, A., Lapinleimu, H., Haataja, L. og Stolt, S. (2026). Language skills at 2 years predict reading comprehension at 11 in children born very preterm – a longitudinal cohort study. Child Neuropsychology, 32(3), 415–430. DOI: 10.1080/09297049.2025.2566096.
Nyman, A., Korhonen, T., Lehtonen, L., Haataja, L. og PIPARI Study Group (2019). School performance is age appropriate with support services in very preterm children at 11 years of age. Acta Paediatrica, 108(9), 1669–1676. DOI: 10.1111/apa.14763.
Pommerencke, L. M., Carlsson, R. R., Jørgensen, S. E. og Pedersen, T. P. (2024). Tidligt fødte børns udvikling, trivsel og sundhed ved ind- og udskolingsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Serenius, F., Abrahamsson, T., Ådén, U., Hellgren, K., Sävman, K., Ohlin, A., Ley, D., Hellström Westas, L., Farooqi, A., Källén, K. og Thorell, L. B. (2026). Neurodevelopmental Outcomes 12 Years After Extremely Preterm Birth in Sweden. Pediatrics, 157(3), e2025073742. DOI: 10.1542/peds.2025-073742.