Hvad kan det betyde for skoledagen at være født for tidligt? I denne serie ser vi på nyere danske, svenske og finske studier om præmature børn i skolealderen. De tre indlæg kan læses hver for sig, men hænger sammen: Første del handler om skolepræstationer, anden del om støtte og funktion i hverdagen, og tredje del om variation, udvikling og skolens opmærksomhed.
Hvordan går det i skolen, når man er født for tidligt? Nyere skandinavisk forskning peger i to retninger, som er vigtige at holde sammen: Mange præmature børn klarer sig godt, men gruppen har fortsat en øget risiko for faglige vanskeligheder. Der er ellers sket meget i behandlingen. Flere børn overlever, og den neonatale behandling er blevet mere aktiv, målrettet og skånsom. Det gør det nærliggende at spørge, om børnene også har færre udfordringer ved skolestart. Her giver forskningen ikke et enkelt svar.
Et stort dansk registerstudie fandt en sammenhæng mellem lavere gestationsalder og lavere sandsynlighed for at gennemføre grundskole og ungdomsuddannelse. Der sås også lavere karaktergennemsnit i grundskolen, tydeligst i matematik (Sejer et al., 2024). Studiet omfattede børn født i 1978–2000. Et finsk registerstudie af 223.744 personer født i 1987–1990 fandt op til 5,5 gange højere forekomst af specialundervisning blandt præmaturt fødte. Blandt dem i almenundervisning var karakterforskellene efter gestationsalder dog små og blev ikke omsat til tydelige forskelle i uddannelsesniveau ved 25 år (Alenius et al., 2023). Samlet giver studierne stærke nordiske data om skole- og uddannelsesforløb, men deres ældre fødselskohorter kan ikke uden videre repræsentere børn, der har modtaget nutidens neonatale behandling.
Den svenske EXPRESS-opfølgning giver et nyere billede af ekstremt præmature børn født i 2004–2007. Ved 12-årsalderen gik 13,6 procent i specialskole mod 0,5 procent af de terminsfødte kontrolbørn. Blandt børnene i almen skole havde 32,3 procent mindst én ikke-bestået karakter i svensk, engelsk eller matematik mod 5,2 procent af kontrolbørnene (Kaul et al., 2026). Samtidig gik 39 procent af børnene født allerede i uge 22–23 i almen skole og bestod alle tre kernefag. Resultaterne viser derfor både en tydelig øget risiko og en stor variation inden for gruppen.
Et godt sprogligt udgangspunkt som lille fortæller ikke hele historien om læsningen senere. Det viser et finsk longitudinelt studie af 115 meget præmature børn, som også minder os om, at faglige resultater dækker forskellige færdigheder. Sprogfærdigheder ved 2 år forklarede 32–33 procent af variationen i læseforståelse ved 11 år. Men de tidlige sprogmål havde lav følsomhed og fandt derfor ikke alle børn med senere svag læseforståelse. Der var heller ikke en klar sammenhæng med læseflydende færdigheder (Joensuu et al., 2026). Derfor er både tidlig sproglig opfølgning og fortsat opmærksomhed på læsning gennem skolealderen vigtig.
Forskningen beskriver sandsynligheder på gruppeniveau – ikke det enkelte barns fremtid. To børn med samme gestationsalder kan have meget forskellige faglige forudsætninger. Præmaturitet bør derfor forstås som en opmærksomhedsfaktor, ikke som en automatisk forklaring på skolevanskeligheder.
I næste indlæg ser vi på, hvorfor alderssvarende præstationer ikke nødvendigvis betyder, at barnet ikke har brug for støtte.
Kilder
Alenius, S., Kajantie, E., Sund, R., Nurhonen, M., Haaramo, P., Näsänen-Gilmore, P., Lemola, S., Räikkönen, K., Schnitzlein, D. D., Wolke, D., Gissler, M. og Hovi, P. (2023). School grades and educational attainments of adolescents and young adults born preterm. Scientific Reports, 13, 231. DOI: 10.1038/s41598-022-27295-4.
Joensuu, E., Munck, P., Nyman, A., Lapinleimu, H., Haataja, L. og Stolt, S. (2026). Language skills at 2 years predict reading comprehension at 11 in children born very preterm – a longitudinal cohort study. Child Neuropsychology, 32(3), 415–430. DOI: 10.1080/09297049.2025.2566096.
Kaul, Y. F., Johansson, M., Haavisto, A., Ådén, U., Källén, K., Abrahamsson, T., Farooqi, A., Ley, D., Sävman, K., Ohlin, A., Hellgren, K., Serenius, F. og Thorell, L. B. (2026). Academic achievement in children born extremely preterm: a cohort study. Archives of Disease in Childhood: Fetal and Neonatal Edition. Online ahead of print. DOI: 10.1136/archdischild-2025-329756.
Sejer, E. P. F., Ladelund, A. K., Bruun, F. J., Slavensky, J. A., Mortensen, E. L. og Kesmodel, U. S. (2024). Preterm birth and subsequent intelligence and academic performance in youth: A cohort study. Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica, 103(5), 850–861. DOI: 10.1111/aogs.14796.